Hybenpulver

/Hybenpulver

Om hybenpulver og andre hyben-produkter

Hybenpulver og andre produkter baseret på hyben er de seneste år blevet fremhævet for deres gavnlige egenskaber – men der findes endnu ingen videnskabelige dokumentation for midlernes virkning.

Her kan du læse mere om om:

 Hybenpulver
 Hybenolie
 Hybenkapsler

Hybenpulver

Hybenpulver har i de senere år fundet anvendelse i naturmedicinen. Den stigende interesse for hybenpulver skyldes primært, at produktet anses for at afhjælpe eller i hvert fald gavne gigtsmerter i leddene. Hybenpulver består hovedsagligt pulveriserede, tørrede hyben fra Hunderose.
Trods en ihærdig forskning med økonomisk støtte fra bl.a. Gigtforeningen og Hypen Vital ApS er der endnu ikke nok lægevidenskabelig dokumentation til godkendelse af hybenpulver som naturmedicin til behandling af gigt.

Hunderosens blomst
Hunderosens hyben

Hybenpulver fremstilles almindeligvis primært af tørrede hyben fra Hunderosen.

Selvom hybenpulver længe har været anvendt som et smertelindrende kosttilskud til gigtpatienter, er årsagen til hybenpulverets kliniske effekt ikke kortlagt.

Undersøgelser har vist, at hybenpulver, der indeholder fedtsyrer såsom galactolipider, kan hæmme aktiviteten af såkaldte COX-enzymer fremtrædende i sygdomme såsom gigt.
Desuden hæmmer galactolipider de hvide blodlegemers vej mod betændte steder i kroppen og dermed lindrer de smerter.
Det er netop denne betændelseshæmmende egenskab i hybenpulver, der menes at have en gavnlig effekt mod eksempelvis slidgigt.

Danske forskere har ydermere påvist, at patienter, der dagligt konsumerede hybenpulver fra Hunde-Rose, oplevede betydelig mindre stivhed og smerter i ledene og dermed deres generelle velvære og humør efter 3-4 måneders behandling.
Desuden har anvendelsen af hybenpulver medført en betydelig reduktion i indtagelsen af gængse smertestillende medikamenter.

Hybenpulver anvendes i øvrigt også til dyr. Det er primært husdyr som katte, hunde og heste man giver hybenpulver. For hestenes vedkommende gælder det især væddeløbsheste, hvor man forbedrer smidigheden generelt samt restituering efter hård træning.
For kattenes og hundenes vedkommende anvendes hybenpulver mest for at forbedre smidighed i leddene.

Hybenolie

Hybenolie er – korrekt betegnet – egentlig hybenkerneolie, som er presset kerneolie, udvundet af kernerne fra hyben-frugterne på rosenbuske. Især fra rosenbuskene Rosa moschata eller Rosa rubiginosa (Æble-rose), der vokser vildt i de sydlige Andesbjerge. Størstedelen af verdensproduktionen af hybenolie er producert i Chile eller Argentina.

Æble-rosens blomst
Æble-rosens hyben

Hybenolie fremstilles i reglen af hybenkerneolie fra Æble-rosen eller Rosa moschata.

Hybenolie er en unik vegetabilsk olie, hvad angår det høje indhold af retinol (A-vitamin) samt C-vitamin. Desuden har hybenolie et højt indhold af følgende essentielle fedtsyrer:

linolsyre eller omega-6
linolensyre eller omega-3

Disse essentielle fedtsyrer i hybenolie er navnlig brugt i hudplejeprodukter. De anvendes til adskillige tilstande forbundet med huden som eksempelvis dermatitis, akne, eksem, solskoldning, rynker og skrøbelige negle.

Hybenolie er endvidere hyppigt brugt til heling af arvæv. Tidlig ældning af huden (pga. solen) kan også mindskes vha. hybenolie.

Læs evt. mere om æteriske olier her.

Hybenkapsler

Hybenkapsler er et sundt kosttilskud som kan anvendes af de fleste mennesker. Udover den høje mængde af C-vitamin findes der typisk en lang række andre vitaminer og mineraler i hybenkapsler. For mange menneskers vedkommende kan hybenkapsler anvendes som et godt, naturligt alternativ til vitaminpiller.

Hyben (og dermed de fleste typer hybenkapsler) indeholder:

A-vitamin
B-vitamin
C-vitamin
D-vitamin
E-vitamin
Beta-caroten
Flavonoider
galoctolipider

lycopen
Kalium
jern
kalcium
Fosfor
fibre
næringsstoffer
øvrige mineraler (afhængigt af hyben-sorten)

Jernindholdet der typisk findes i hybenkapsler er et glimrende supplement til menstruerende kvinder, mens favonoider i hyben har en antioxidant virkning, der menes at at være kræftforebyggende og beskytte kroppen mod stres og aldring.

Hybenkapsler indeholder endvidere en lang række næringsstoffer og fibre, som er vitale for vores sundhed. Det høje indhold af fibre kan forklare hybens gavnlige effekt på fordøjelsen.